​Handelsundersøgelse af hest​

Når du skal købe eller sælge en hest, vil jeg altid anbefale, at du får lavet en handelsundersøgelse af hest. Når du er køber, er det vigtigt, at du vælger en dyrlæge, du har tillid til, der kan undersøge hesten for dig. På den måde sikrer du, at dyrlægen er din repræsentant i handlen.

Handelsundersøgelsen vil også kunne benyttes som grundlag for forsikring af hesten.

Jeg vil også anbefale, at både køber og sælger så vidt muligt er repræsenteret ved handelsundersøgelse af hest, som foretages af dyrlægen. På den måde får alle parter præcis de samme oplysninger fra dyrlægen, og der opstår ikke så let misforståelser og uenigheder efter handlen.

Se informationer om handelspapirer her.

Det er vigtigt at hele handelsaftalen bliver lavet skriftligt med en købekontrakt og en sælgererklæring.

Sådan udføres handelsundersøgelsen

​Handelsundersøgelsen af hesten udføres efter Den Danske Dyrlægeforenings retningslinjer. Den digitale formular for den kliniske undersøgelse og for en evt. røntgenundersøgelse udfyldes. Den sendes efterfølgende til køber og sælger pr. mail. Kan også sendes direkte til forsikringsselskaberne.  

Handelsundersøgelse af hest gennemgås hele dyret. Jeg har meget fokus på at hestens bygning, ben stilling og temperament er velegnet til den forventede brug af hesten.

Den første del af handelsundersøgelsen af hesten foregår i stalden. Her gennemgår jeg hele hesten, og undersøger øjne, tænder hjerte og lunger. Alle forandringer i hud, led, sener, muskler eller andet noteres. Undersøgelsen fortsætter udendørs.


Udendørs skal hesten mønstres på fast bund i skridt og trav, have lavet bøjeprøver og hesten skal longeres på fast bund og på ridebanebund. For alle typer rideheste gælder, at jeg meget gerne vil se dem arbejde under rytter.

Det er derfor vigtigt, at der er velegnede faciliteter til rådighed, for at jeg kan lave en optimal bedømmelse af hestens bevægelser. Når bevægelsen vurderes, er det igen vigtigt at den fremtidige brug af hesten tages i betragtning. Efter longering vurderes hjerte og lunger igen. Alle afvigelser fra det normale bliver noteret på formularen, og betydningen af dem bliver vurderet under hensyntagen til hestens fremtidige brug.

Det er vigtigt med enighed køber og sælger imellem

Det skal være aftalt mellem køber og sælger om der skal tages røntgenbilleder i forbindelse med en handelsundersøgelse af hest. Det vil jeg altid anbefale, da det giver sikkerhed til både køber og sælger, at der som minimum tages de af Den Danske Dyrlægeforening anbefalede 12 røntgenbilleder. 

Supplerende røntgenbilleder af hovsene, ben, hals, ryg eller andet laves efter aftale. ​Hvis der er behov for det f.eks. ved kendskab til tidligere skader, kan det være nødvendigt at ultralydsscanne et område for at sikre, at området er helet tilfredsstillende op.


Afslutning på undersøgelsen

Handelsundersøgelse af hest afsluttes med, at jeg gennemgår de fund og kommentarer, der er på hesten, og giver min vurdering af betydning af hvert enkelt ting i forhold til den forventede brug af hesten. Disse konklusioner noterer jeg også på formularerne.

Få en handelsundersøgelse af hest

​For at få lavet en handelsundersøgelse af din hest, kontakt mig på telefon 30 68 44 94 eller send en mail til equimove@equimove.dk​.

Bliv kontaktet af EquiMove ved at udfylde kontaktformularen

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Firma​

​​EquiMove 

v/Dyrlæge Marianne Dahl-Jensen

CVR: 34568243

Kontakt

​​Telefon: 30 68 44 94

E-mail: equimove@equimove.dk