Dyrlægen

Jeg hedder Marianne Dahl-Jensen. Jeg er uddannet som dyrlæge fra Den Kongelige Veterinære – og Landbohøjskole i 1992. De første tre år arbejdede jeg i blandet praksis altså kun delvis med heste, men siden 1995 har jeg udelukkende arbejdet med heste.

Jeg afsluttede en efteruddannelse i kiropraktisk behandling af heste i Tyskland hos BackBone-Academy for Veterinary Chiropractic i 2006. Uddannelsen er anerkendt i The International Veterinary Chiropractic Association (IVCA).


Desuden har jeg deltaget i mange efteruddannelseskurser i Danmark og udlandet.

​De sidste mange år har jeg arbejdet meget med alt der har med heste og bevægelse at gøre. Det har været halte heste, heste med ondt i ryggen, heste med præstationsnedsættelse, heste med skævt kryds o.s.v. Det er en stor styrke at kunne kombinere min viden og erfaring som dyrlæge med kiropraktiske behandlinger af hestene. 

Jeg ser altid hesten som en helhed og forsøger at finde årsagen til hestens problemer og ikke blot se på symptomerne. Det er nødvendigt at finde den til grundliggende årsag og behandle den for at få hesten til at fungere optimalt. Hvis f.eks. hesten er halt på et bagben fordi den er skæv i krydset skal begge dele behandles før man kan forvente at hesten bliver rask.​​

Biomekanik (læren om hestens bevægelser) og neurologi (læren om hestens nervesystem) er mine store faglige interesser. Hver gang jeg lærer noget nyt på de områder får jeg endnu bedre forståelse for hvad der sker i hestens krop når den bevæger sig. Jeg mener at stor viden på disse felter er nødvendig for at tolke sammenhængen mellem de symptomer hesten viser og årsagen til problemerne.

Jeg interesserer mig meget for forskellige træningsmetoders indflydelse på hestens krop og psyke. De senere år er jeg også blevet mere opmærksom på at måden hesten lærer ting på har indflydelse på hestens præstation og derfor har jeg viderudviklet min viden om læringsteori.

​​Jeg er selv rytter. Har haft hest siden jeg var 11 år. Som ung red jeg meget springning men nu er det primært dressur.​

Bliv kontaktet af EquiMove ved at udfylde kontaktformularen

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Du er velkommen til at kontakte mig for at høre mere samt bestille tid på telefon 30 68 44 94. Du kan også skrive til en e-mail til equimove@equimove.dk.​

Firma​

​​EquiMove 

v/Dyrlæge Marianne Dahl-Jensen

CVR: 34568243

Kontakt

​​Telefon: 30 68 44 94

E-mail: equimove@equimove.dk