​Ring på telefon: 30 68 44 94

Mail: equimove@equimove.dk

KONTAKT OS HER

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kan kiropraktik hjælpe​

Hvad er kiropraktik ?

​Kiropraktik er en manuel behandlingsform. Det betyder at man bruger hænderne til at behandle hesten. Behandlingsformen er velkendt og almindelig anerkendt til behandling af mennesker og er i de senere år i stigende grad blevet brugt til behandling af heste. Formålet med kiropraktik er at få hesten til at bevæge sig optimalt. Det vil hesten gøre når der er fuld bevægelighed i alle leddene og når det er smertefrit for hesten at bevæge sig. Målet er en hest med et godt velbefindende, der kan yde sit bedste under arbejde.

Alle led har et individuelt normalt bevægelsesområde. Ved en kiropraktisk undersøgelse bevæges hvert enkelt led gennem dette normale bevægelsesområde. Hvis et led ikke kan bevæge sig frit er der et kiropraktisk problem. Der er altså ikke tale om at noget er ”gået af led”, men om en nedsat bevægelighed i et led.​

​Ved en kiropraktisk behandling føres leddet gennem det normale bevægelsesområde og kortvarigt gennem den elastiske barriere og ind i det parafysiologiske bevægelsesområde. Den elastiske barriere ligger mellem det normale bevægelsesområde og det parafysiologiske bevægelsesområde. Mellem det parafysiologiske bevægelsesområde og det ufysiologiske bevægelsesområde ligger den anatomiske barriere. Overskrides den sker der skade på vævet.

PRØV SELV:

Bøj og stræk pegefingeren så meget du kan: det er fingerens normale bevægelsesområde.

Pres fingeren op af: herved overskrider du den elastiske barriere og presser fingeren ind i det parafysiologiske område.

Nu kan fingeren ikke strækkes mere. Tvinges den til at strække sig yderligere passeres den anatomiske grænse, og der sker skade på vævet, f.eks. ledbånd, sener, muskler, knogler.

I praksis foregår den kiropraktiske behandling ved at leddet påvirkes af en lille, men hurtig kontrolleret bevægelse, der præcis følger ledfladernes retning.

​Lidt om hestens bevægelse

Når du ser på en hest, der bevæger sig, tænker du måske på at den er flot, at den er stiv eller at den er halt. MEN har du nogensinde tænkt på HVORFOR den kan bevæge sig? De fleste ved at der er muskler, der forbinder knoglerne så hesten kan bevæge sig. Men hvad styrer de bevægelser? Det gør hestens nervesystem​

CENTRALNERVESYSTEMET

Rødt på tegningen. Består af hjernen og rygmarven. Ligger godt beskyttet i kraniet og hvirvelsøjlen.

DET PERIFERE NERVESYSTEM

Grønt på tegningen. I hele hestens krop findes nerver. De har følere (= receptorer), der registrerer bevægelse, stræk af muskler og sener, position m.m. og sender disse oplysninger til centralnervesystemet. Efter behandling af oplysningerne i rygmarv og hjerne sendes besked tilbage til kroppen.​

NERVERNES SIGNALSYSTEM

Receptorer i muskler, led, sener, hud og indre organer registrerer hele tiden, hvad der sker. Via en lang nerve sendes oplysningerne ind til rygmarven, ved at passere ind mellem hvirvellegemerne i rygsøjlen. En anden nerve fører oplysningerne videre til forskellige dele af hjernen, der samler alle oplysningerne, behandler dem og sender besked tilbage gennem rygmarven og ud til de forskellige væv i kroppen. Den besked hjernen udsender, afhænger af de oplysninger den får, men også af erfaring og indlæring.

Der findes receptorer i hele hestens krop. De vigtigste for bevægelse er receptorer, der findes i muskler, led og sener. De sender hele tiden oplysninger om position, musklens tilstand, strækket i senen osv. Disse oplysninger er nødvendige for at hjernen kan koordinere og planlægge hestens bevægelser. Det er hele grundlaget for en korrekt bevægelse, men også grundlaget for at beskytte kroppen mod overbelastninger. Så længe, der kommer tilstrækkelige oplysninger fra receptorerne, kan hjernen forberede muskler og sener på belastninger. F.eks. er det nødvendigt at muskler og sener får besked på at støtte hele forbenet, når en hest lander efter et spring. Da muskler og sener udgør 80% af stabiliteten i et led, er der øget risiko for skader, hvis de ikke fungerer optimalt.

Der er størst koncentration af receptorer i de små muskler, der stabiliserer hoved, hals og ryg.

​I hvirvelsøjlen findes små stabiliserende muskler mellem hver enkelt hvirvel. De har stor betydning for hestens bevægelse.​​

Sker der en ændring i nervernes oplysninger til hjernen kan der opstå problemer. Området vil bevæge sig anderledes, blodforsyningen nedsættes, muskelfunktionen bliver dårlig og der kommer smerte. Alle disse ting ændrer igen nervernes oplysninger til hjernen i en negativ retning, så der opstår en ond cirkel. Hesten har nu et kiropraktisk problem. Står det på gennem længere tid er der risiko for permanente skader i led , sener og muskler.

Hvordan kan kiropraktik hjælpe hesten?

Ved en kiropraktisk behandling påvirkes områdets receptorer, hvorved leddets normale bevægelse genoprettes. Receptorerne vil igen sende mange, positive signaler til rygmarv og hjerne. Påvikningen af receptorerne og nervesystemet er den vigtigste faktor i den kiropraktiske behandling. Herved brydes den onde cirkel.

​Effekten af behandlingen kan øges ved yderligere at stimulere receptorerne til at sende positive beskeder til hjernen. Det kan gøres ved at stimulere bestemte muskler til at slappe af eller strække sig sammen. Der kan laves stræk-øvelser af bestemte muskel grupper og smidighedsøvelser af hals og ryg og i mange tilfælde vil bestemte træningsformer kunne styrke specifikke områder af hesten og øge derved give hesten mulighed for at bevæge sig optimalt.

Hvad kræves der for at lave en kiropraktisk behandling?

​En god kiropraktisk undersøgelse er grundlaget for en god kiropraktisk behandling.

Undersøgelsen består af mange elementer, der skal samles til et helhedsindtryk af hesten, hestens bevægelser og hestens problemer.​

Ejeren fortæller hvad der er hestens problem, og hvornår problemerne især kommer til udtryk.

Hestens nervesystem undersøges.​

Symmetri af knogler og muskler vurderes i ro og under bevægelse.​

Hestens bevægelser vurderes uden rytter og eventuelt også med rytter. Skridt.

Hestens bevægelser vurderes uden rytter og eventuelt også med rytter. Trav.

Hestens bevægelser vurderes uden rytter og eventuelt også med rytter. Galop..

Bevægeligheden af de enkelte led undersøges. Hals.

Bevægeligheden af de enkelte led undersøges. Ryg.​

Bevægeligheden af de enkelte led undersøges. Ben.​

Nogle gange suppleres undersøgelsen med en vurdering af sadeltilpasning, en vurdering af beskæring, skoning og hestens tænder, at se hesten i arbejde, en halthedsundersøgelse, røngtenbilleder, ultralydsscanning eller andet, der er nødvendigt for at danne sig et fuldt billede af hestens problemer.

Alle de forskellige oplysninger om hesten, der er indsamlet ved undersøgelsen, skal samles til en helhedsvurdering af hesten og dens problemer. Netop det at se hesten som en helhed er vigtigt. Når hesten bevæger sig er det nødvendigt at alle dele af hesten fungerer optimalt. Er der et problem et sted, vil det påvirke andre områder af hesten. Helhedsvurderingen skal være grundlaget for at kunne udpege hvad der er hestens grundlæggende problem og hvad der er følgevirkninger af problemet. Hvis hestens rideproblemer og kiropraktiske problemer egentlig stammer fra problemer i kæbeleddet som følge af skæve tænder, skal behandlingen suppleres med en tandraspning, der korrigerer hestens bid. Hvis ikke den grundlæggende årsag findes og rettes ved behandlingen, vil de samme problemer opstå igen og igen.

Hvem kan lave kiropraktik på heste?

Når man laver en kiropraktisk undersøgelse bevæges hvert enkelt led præcis i ledfladernes retning. For at kunne gøre det korrekt og lave de rigtige konklusioner ud fra undersøgelsesresultatet kræves en stor viden om anatomi og hestens sygdomme. Det er også vigtigt at kunne vurdere om smerte og nedsat bevægelighed i et område skyldes et kiropraktisk problem eller noget helt andet som f.eks. en revne i en knogle. Er der mistanke om en revne i en knogle skal hesten røngtenfotograferes. Hvis der laves kiropraktisk behandling og der en knogle med en revne i er der stor risiko for at skade hesten alvorligt.

En del af den kiropraktiske undersøgelse er at vurdere hestens bevægelser. Her skal man kunne se om hesten bevæger sig symmetrisk og om hesten er halt samt vurdere om haltheden kan behandles med kiropraktik eller om der er en anden årsag til problemet som f.eks. en seneskade. Det kan kræve videre undersøgelse og en helt anden behandlingsmetode.

I Danmark findes ”Dansk Selskab vedr. Veterinær Kiropraktik” (DSVK). For at blive medlem skal man som dyrlæge have en internationalt anerkendt efteruddannelse i kiropraktik og have aflagt og bestået en skriftlig og en praktisk eksamen. Uddannelsen kan tages i Tyskland eller i USA. Det er en meget grundig efteruddannelse, der bygger videre på dyrlægeuddannelse, og medlemskab af DSVK er derfor en garanti for at dyrlægen er kvalificeret til at lave kiropraktik på din hest. Uddannelsen er også åben for humane kiropraktorer og der undervises også i kiropraktik på hunde.

​Årsager til kiropraktiske problemer​

Hesten er kommet til skade​

Hestens bygning​

Dårlig saddeltilpasning

Store krav til præstation

Rytteren

Drægtighed og foling

Transport

Begrænset frihed

Beskæring og beslag

Alderdom

Hvordan viser hesten at den har et problem?

  • ​ Viser ubehag ved at få sadel på.
  • Viser ubehag ved ridning: slår med hovedet, sænker ryggen, slår med halen….
  • Nedsat lyst og/eller evne til at springe
  • Modstand i sidebevægelser
  • Problemer med at gå i korrekt holdning
  • Svært ved at træde ind under sig med bagbenene
  • Bagbensnedslag ved springning
  • Går på to spor
  • Ændret adfærd​

​★ ★ ★ ★ ★

​Vurderet 4.7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 27 anmeldelser på ​Facebook

​​EquiMove v/Dyrlæge Marianne Dahl-Jensen   -   Tulstrupvej 131, 8680 Ry   -   Telefon: 30 68 44 94   -   E-mail: equimove@equimove.dk​   -   CVR: 31983088