​Ring på telefon: 30 68 44 94

Mail: equimove@equimove.dk

KONTAKT OS HER

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Nye vaccinationsregler​

Dansk Rideforbund indfører nu vaccinationsregler, der svarer til der internationale rideforbud FEI's regler.

Vaccinations-strategien opdateres på baggrund af nyeste forskning omkring hestenes immunstatus ved forskellige vaccinations-strategier, hvor den nuværende strategi har vist sig ikke at være fuldt dækkende.

Opdaterede vaccinationskrav for Dansk Ride Forbund

Krav til vaccination af stævneheste- og ponyer, der starter stævner under Dansk Ride Forbund:

Stævneåret fra 1. januar 2013 og fremefter:

For heste/ponyer, der har påbegyndt deres basisvaccinationsprogram inden 31. december 2012, gælder ovenstående regler.

For heste/ponyer, der påbegynder deres basisvaccinationsprogram efter 31. december 2012, gælder følgende regler:

Hesten/ponyen skal være basisvaccineret mod influenza, hvilket vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen have en Booster-vaccination, der skal gives tidligst 5 måneder og senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse. Hesten skal herefter vaccineres årligt – dvs. senest på årsdagen efter sidste vaccination.

Vaccination skal i ethvert tilfælde være foretaget i henhold til vaccinens godkendelse.

FEIs regler for heste/ponyer, der skal starte internationale stævner under FEI (FEI Veterinary Regulations):

Nedenstående regler gælder for heste og ponyer, der skal starte internationale stævner under FEI.

Hesten/ponyen skal være basisvaccineret mod influenza, hvilket vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen have en Booster-vaccination, der skal gives senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse. Hesten skal herefter vaccineres årligt – dvs. senest på årsdagen efter sidste vaccination.

Når hesten/ponyen starter et FEI-stævne, må seneste revaccination ikke være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage inden stævnestart.

Heste/ponyer, som er korrekt basisvaccineret før 2005 efter FEIs daværende regler, og hvor de årlige revaccinationer er regelret fulgt, skal ikke have ny basisvaccination og Booster-vaccination, men kan starte FEI stævner, såfremt årlig revaccination er fulgt. Dog må seneste revaccination ikke være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage inden stævnestart.

Heste/ponyer, som er basisvaccineret efter 1. januar 2005, skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen have en Booster-vaccination, der skal gives senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse.

Dansk Ride Forbunds anbefalinger

Dansk Ride Forbund ønsker at bidrage til, at den danske hestebestand beskyttes mod influenza. Derfor anbefaler forbundet, at man vaccinerer sin hest/pony efter det nye vaccinationsprogram, hvis hesten/ponyen er stævneaktiv og er basisvaccineret efter de gamle regler.

Dansk Ride Forbund anbefaler generelt, at alle vaccinationer af heste og ponyer – uanset hvilken sygdom der vaccineres imod – skal foretages i henhold til vaccinens godkendelse. Oplysninger om vaccinens godkendelse fremgår lægemiddelstyrelsens produktgodkendelse. Er du i tvivl, om din hest/pony er korrekt vaccineret, skal du rådføre dig med din dyrlæge.​

​★ ★ ★ ★ ★

​Vurderet 4.7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 27 anmeldelser på ​Facebook

​​EquiMove v/Dyrlæge Marianne Dahl-Jensen   -   Tulstrupvej 131, 8680 Ry   -   Telefon: 30 68 44 94   -   E-mail: equimove@equimove.dk​   -   CVR: 31983088